Hvilken varmekilde skal jeg vælge til mit hus?

Det er en god idé at kontakte en energikonsulent, når du overvejer ny og energirigtig opvarmning af din bolig. Der kan være mange fordele ved at ændre din husvarme, da det både kan give dig en stor økonomisk gevinst, men også være med til, at du og din familie bliver mere grønne og klimavenlige. En energikonsulent kan hjælpe dig med at beregne, hvor meget du kan spare ved at skifte til en ny varmekilde. Og også hjælpe med, hvad der passer til din bolig og familiens behov. Skal det fx være en varmepumpe, et nyt oliefyr, et naturgasfyr eller et træpilleanlæg? Eller overvejer du jordvarme og solenergi? Det er godt at få hjælp til at finde den mest miljørigtige og energieffektive varmeløsning. Og også at få hjælp til en færdig installation med efterfølgende service.

Du kan fx spare op til 40 procent af varmeregningen, hvis du skifter fra et gammelt oliefyr til naturgas, og op til 50 procent, hvis du skifter fra elvarme til naturgas. Ved at vælge den korrekte opvarmning af din bolig, vil du mærke, at der kommer luft i økonomien. Hvis du vælger en varmepumpe, opnår du et langt mindre energiforbrug end ved andre varmeanlæg, da det kan overføre energien fra udeluften og jorden til at opvarme vand eller en bygning.

Hvis du har et gammelt oliefyr, kan du også skifte til et nyt. Olieanlæggets alder har nemlig en stor betydning for dit forbrug af olie. Du kan spare op til 35 procent om året ved at skifte en gammel oliekedel til en ny og mere energieffektiv model.husvarme

Previous Post
Next Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *