Jeg gider ikke flere roser og liljer!

Glædens dag blev den 14. december, hvor min kæreste faldt på knæ og spurgte, om jeg ville dele resten af mit liv med ham. JA! Aldrig kunne jeg forestille mig noget andet, så derfor faldt jeg ham om halsen, og fik grådkvalt sagt: “Se’følgelig!” Vi vidste jo begge to godt, at det var sådan det ville være uanset hvad, men følelsen af at bære en lille kærlighedskrans om fingeren, der er et løfte om at skulle gøre det, var overvældende. Efter at have dehydreret mig selv af glædestårer, så begyndte vi at fantasere om, hvordan festen skulle foregå. Vi blev lynhurtigt enige om én ting: Der skulle ingen liljer eller roser på bordene!

Havebrylluppet var løsningen

Roser og liljer er smukke, men helt ærligt så var ingen af os tilhængere af afklippede blomster. Det kom sig nok af, at vi nyder at være i haven sammen, hvor vi går og plejer bedene. Vi kom derfor på idéen om potter med blomster og planter, som kunne plantes ud i haven bagefter. På den måde skulle vi heller ikke fylde hjemmet med minder, som egentligt tager mere plads end det bringer lykke. Vi nåede til snakken om, hvordan den levende pynt skulle udformes. Her fandt vi på at bruge en opsats på hver bord. Det smarte ved det var, at det gav et elegant og rustikt look og opsatserne kunne stilles direkte i haven bagefter. Vi plantede egentligt ikke nogle af blomsterne ud, for opsatserne pynter nu haven lige så meget som på bordene til vores bryllup.